Udgivet 18/12 2023
Afgørelse i fleksjob-sag i Herning
Det hænder, at man kan blive svært glad for et møde med sagsbehandlere inden for en kommune.
I går var jeg til møde med sagsbehandler og chef for afdelingen i Herning Kommune på vegne af og sammen med et af vores medlemmer i DFU, som efter en blodprop er i afklaringsforløb til fleksjob.
Han havde kontaktet os, da han så ind i en fremtid, hvor, såfremt han dømmer fodbold og fortsætter som vejleder, trækkes i hans fleksjobydelse og indgår i hans afklaring. Det var han naturligvis meget ked af.
Nu har vi i fået kommunens ord for, at vores medlem i afklaringsfasen kan fortsætte som vejleder samt dømme efter eget forgodtbefindende, så snart han er afklaret.
Det er en vigtig afgørelse, som andre forhåbentlig også kan gøre brug af, når de støder ind i systemet. For nogle går det nemt. Andre møder kun modstand.
Det er helt efter bogen og naturligvis ret og rimeligt, at man i et afklaringsforløb er nødt til at se på, hvad den enkelte generelt formår fysisk og kognitivt. Det handler jo om, at man skal vurdere, om vedkommende kan arbejde i 7, 15 eller 20 timer. Hvis man siger, at man ikke kan arbejde mere end 7 timer og herefter dømmer fodbold, der trods alt kræver både fysiske og kognitive evner, i 15 timer om ugen, bliver det et skævt afklaringsforløb på skatteborgernes regning. Det er helt fair, at det samlede billede indgår.
En afklaring til en livslang ydelse kan imidlertid tage lang tid, og derfor var det vigtigt for os at få et både kortsigtet og længere perspektiv på sagen.
Vejlederopgaven ses ikke som værende af en sådan karakter, at den udfordrer mere, end at man fint kan udføre denne opgave, uden at det skal indgå i afklaringen. Og selve dommeropgaven kan man indtræde fuldt og helt i, så snart afklaringsfasen er forbi, og man endeligt er visiteret til fleksjob. Det er i øvrigt også i alles interesse, at man som dommer, som dommerklub og i DBU, er fuldt og helt klar over, hvad den enkelte kan holde til. Vores medlem af Herning Fodbolddommerklub gik glad fra mødet med et perspektiv for sin egen tilværelse i dommergerningen, og vi fik alle en afgørelse, vi kan holde op som udtryk for et fornuftigt princip, når vi fremover støder ind i lignende udfordringer.
Mvh
Jens Rohde