Nyt fra bestyrelsen

Udgivet 17/12 2015
nyt_fra_bestyrelsen-373x210

I har alle som medlem af dommerklubben og dermed medlem hovedorganisationen DFU modtaget et log in til DFU medlemsnyt. Dette blev tilsendt i foråret. Der er blot ikke mange af “os” dommere, der har tid/ressourcer til at også at huske log in her  – og dermed læse de opdateringer, som sker her. Derfor sørger vores formand for at give de væsentlige orienteringer på vores møder i løbet af året.

Alligevel har vi besluttet på vores hjemmeside at lade lidt flere informationer tilgå fra vores hovedorganisation – således at der måske bliver en smule mere samling på steder at finder informationer.
Derudover er I naturligvis altid velkommen til at kontakte os med ideer og andre gode forslag til emner/punkter, som ønskes klarlagt eller taget op.

DFU har netop valgt ny formand efter sidste delegeret møde i november og den nye bestyrelse afholder i januar måned et strategimøde – hvor de forsøge at fastlægge strategien for fremtidens dommere. Nedenfor nogle af punkterne, som der skal arbejdes med:

DFUs situation – internt og eksternt
– DFUs væsentligste indsatsområder – med visioner og mål
– DFUs netværksgrupper
– Programerklæring og tilgang til dommernes uddannelse – både efteruddannelse og “vedligeholdelse”‘
– programerklæring og tilgang til dommernes fastholdelse
– programerklæring og tilgang til dommernes sikkerhed
– DFUs kommunikationsstrategi, herunder nyhedsbreve, hjemmeside og sociale medier
– DFUs IT system
– DFUs sammenhængskraft og arbejdsform, herunder bestyrelsens.

Vi følger naturligvis fra Vejle Fodbolddommerklubs bestyrelse dette arbejde tæt – og vil løbende give nogle informationer herfra.
accessory-fodbold

Nogle gange bliver vi mødt med spørgsmål – hvorfor skal “jeg” egentlig være medlem af en dommerklub ?

Dette vil vi gerne løbende forsøge at vise via vores arbejde med aktiviteter, opstartsmøder, kurser, træninger og sociale arrangementer på det “lokale” Vejleplan – men også henvise til de resultater, der eksempelvis opnås af DFU i forhandlingerne med DBU. Et lille eksempel her er, at der for få dage siden blev meddelt fra DFU til os alle, at honorar på stævner afholdt Danmark “selvfølgelig” er til den aftalte dommertakst – og at udenlandske dommere “selvfølgelig” skal have samme honorar for at dømme i Danmark, som danske dommere. Dette kunne lyde meget simpelt og ordet “selvfølgelig” kunne nemt opfattes som en “selvfølgelighed”, men dette har ikke været tilfældet.

I de sidste par år har der eksempelvis været tilfælde, hvor stævnearrangører har forsøgt en anden form for “betaling”. Dette er nu blevet forhandlet på plads i en aftale mellem DFU og DBU.

Man kan også konstatere, at den aftale på honorar vi som fodbolddommere har, er væsentlig højere end eksempelvis håndbolddommere og andre idrætsgrene. Hvordan ville sådan en aftale have set ud, hvis ikke man havde haft en forening/medlemsorganisation til at varetage vores/dommerens interesse. Eller man kan stille spørgsmålet, ville hver breddedommer i dommerklubberne have fået et gratis sæt dommertøj, hvis ikke der havde været organisation til at forhandle en sådan aftale ?
Fairplay-staevne

Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.