Oprykning til Danmarksserien
Det er med stor glæde, at vi har modtaget efterårets indrangering fra DBU’s Centrale Talentdommergruppe, hvor de nu 99 talentdommere er placeret i rækkerne 2. division til og med serie 2.
Her er der bl.a. oprykning til Danmarksserien for medlem i Vejle Fodbolddommer klub Stefan Fyhn.
Stefan tog dommerkort i foråret 2011. I 2014 flyttede han her til Vejle, og blev medlem i Vejle Fodbolddommerklub. Efter 4 halvsæsoner i Jyllandsserien, er det nu tid til at prøve kræfter med Danmarks serien, når sæsonen skydes i gang den 5. og 6. august.
Selv siger Stefan; ”Jeg er utrolig glad og taknemmelig for at oprykningen endelig er i hus. Det har været en lang sej kamp i Jyllandsserien, men ved hele tiden at tro på det en dag nok skulle lykkes, har jeg kunnet holde motivationen oppe. Derudover vil jeg gerne sende en tak til dommerklubben og jer kollegaer, for opbakning og hjælp undervejs”
Fra Vejle Fodbolddommerklub skal der lyde et stort tillykke med oprykningen.
Klubbens anden dommer, som er med i DBU’s talentstruktur, Rasmus Thisgaard, er indplaceret i Jyllandsserien til det kommende efterår.