Hej alle
Der bliver i løbet af de næste perioder afholdt en del nye kurser for at få “skaffet” flere nye dommere. Indtil videre har vi ikke i Vejle fodbolddommerklub noget kursus i vores områder – men det vil DBU meget gerne have, at vi forsøger at stable på benene. Derfor har vi brug for hjælp af vores medlemmer – der gerne vi påtage sig ansvar for dette og være med til at stå for det praktiske – og ligeså forsøge at få rundsendt opslag til klubber og andre steder (fx uddannelsessteder) – hvor man kan slå dette op.
Hvis du er interesseret i at hjælpe med dette – så kontakt gerne formanden Anders Kristensen på 30112372 eller mail: anders@1conzept.dk.
Du kan læse mere om de andre kursusplaner nedenfor her:
Rekrutteringsnyt – Udgave 2 –
Velkommen til endnu et nummer af nyhedsbrevet Rekrutteringsnyt. Vi er nu gået ind i de kritiske måneder i forhold til allerede nu at skabe grundlaget for at faå succes med afholdelse af dommerkurser i foråret.
Som det fremgaår af nedenstående liste, har vi siden sidst fået yderligere Grundkurser på programmet, så vi snart har dækket hele Jylland.
Målsætning for 2016-2017
Vi har en målsætning om at uddanne 210 fodbolddommere i Jylland i perioden fra 1/7-2016 til 30/6-2017, vi har indtil dato uddannet.
37 dommere af disse 210 svarende til 17,6 %
Vi har lige nu følgende kurser med antal tilmeldte pr. 6/11 2016
Kursussted |
Dato |
Antal pladser |
Antal tilmeldte |
Tilst |
5. november – 13. november |
19 |
19 |
Esbjerg |
28. januar – 5. februar |
32 |
14 |
Haderslev |
18. februar – 5. marts |
16 |
0 |
Holstebro |
25. februar – 5. marts |
16 |
3 |
Vildbjerg |
25. februar – 5. marts |
16 |
1 |
Løgumkloster |
25. februar – 5. marts |
16 |
0 |
Randers |
25. februar – 5. marts |
16 |
2 |
Thisted |
11. marts – 19.marts |
16 |
0 |
Stoholm |
11. marts – 19.marts |
16 |
0 |
Aabenraa |
11. marts – 19. marts |
16 |
3 |
Brønderslev |
25. marts – 2. april |
16 |
0 |
Tilst |
25. marts – 2. april |
16 |
0 |
Information og ideer siden sidst:
Der var inspirationsmøde i region 2 i denne uge. Her var der mange gode ideer og tanker om, hvad der kan gøres for at få rekrutteret dommere.
Her vil man i den kommende tid, sørge for at komme ud med en stand til de lokale indendørsstævner og på den måde komme i kontakt med forældre og spillere omkring det at blive dommer. Vi havde en lang snak om hvorvidt der skulle deles materiale ud, eller man skulle forsøge at komme i en til en dialog med så mange som muligt.
Der er ingen tvivl om, at en til en dialog er det mest effektive redskab, men det kræver at I tager de rigtige persontyper med derud, som er vant til at arbejde på den måde.
Det er aftalt i region 2, at man laver små konkurrenceark med spørgsmål indenfor fodboldloven, som deles ud, og som skal afleveres på standen, så kan man på den måde komme i kontakt med mulige kandidater. Her skal man så forsøge at sælge dem alle fordelene ved at være dommer.
Et tip kan være, at man sørger for at få navn og telefonnummer på så mange som muligt, og tilbyder at tilmelde dem , når de har indbetalt gebyret til for eksempel dommerklubben.
Ellers snakkede vi også meget om kontakt til de enkelte kommuner, for at se om der lå mulighed for at få støtte gennem forskellige puljer i kommunerne, der eksempelvis kan bruges til at nedbringe kursusgebyret.
Andre gode forslag og tanker må gerne sendes til mig, så skal jeg sørge for at dele dem.
Venlig hilsen
Allan Falch