Opdateret pr. 29/1 2016
Fysiske og teoretiske testkrav for Breddedommere
Vi har netop i dag modtaget de seneste ændringer – og hermed er de gjort tilgængelige for alle:
Der er naturligvis med beklagelse, at der har været slået forkerte testkrav op på vores hjemmeside – og udsendt i mail.
Da vi i Vejle Fodbolddommerklub fik tilsendt skemaet i søndags – så ringede vi naturligvis til DBU – og fik af DBU bekræftet, at det var korrekt information – og at testene ville blive således – som vi skrev ud til alle om – og offentliggjorde på vores hjemmeside.
Desværre har det vist sig ikke at være helt korrekt – og her følger så de rigtige krav:
Ændringer
· Alle test afvikles som jo-jo test på den officielle måde dvs. 20/20
· Cooper er nedsat til 2000 m på 12 min.
· Dommere indplaceret i serie 6,5,4 eller ungdom, som skal virke som linjedommere, skal løbe 14.2
· Dommere indplaceret i serie 3 skal løbe 14.8s eller Cooper
Læs venligst og kontroller – hvilket niveau, som du skal kunne løbe for at bestå testene.
Hvad betyder det så konkret for Vejle fodbolddommerklub ?
Vi fastholder som aftalt de 2 løbetest og teoritest dage. Men vi tilpasser selvfølgelig disse test efter de nye krav.
Det betyder, at der vil blive løbet Yoyo-test på kort bane.
Der er dog ikke planlagt coopertest, (hvor kravet også er sat ned fra 2400 meter til 2000 meter). Hvis nogle af vores medlemmer ønsker at løbe coopertest, så skal man tilmelde sig en af de andre dommerklubbers coopertest i stedet på DBUNET.
De øvrige løbetest og teoritest den 5/3 og 23/2 er tilgængelige nu og åbne for tilmeldinger.
Tilmelding skal ske direkte på DBUNET.
OG hvis du skal deltage både i løbetest og teoritest, så skal du tilmelde dig 2 gange på DBUnet.
Vi har forsøgt at lave en vejledning til, hvordan man tilmelder sig – som følger her:
Log ind på dit DBU net
Klik på punktet FOKUS som er i venstre menu øverst
Klik herefter på underpunktet kursustilmelding under punktet kurser
Nu skal du søge midt på side:
Vælg Jylland under landsdel
Vælg dommer under interesseområde
Skriv “løbetest” (eller dommertest) under kursusnavn og tryk på søg
Scroll ned og find Givskud løbetest og/eller Givskud dommertest (eller et af de andre kurser, hvis du er forhindret)
Klik på det kursus du tilmelder dig
Vælg punktet nederst i højre hjørne som hedder “GÅ TIL KURSUSTILMELDING”
Tryk på “TILMELD”
Så er man tilmeldt og vil få en email retur som bekræftelse fra DBU.
Husk at gøre det 2 gange !!! (hvis du skal på begge)