Udgivet 30/5 2017 – opdateret 8/7 2017 med svar fra lovgruppen DBU.
Vi har situationen hvert år – at når festival tiden nærmer sig, at spillere har disse armbånd på – og vi skal som dommere tage beslutning og være “træls” bussemand – eller se igennem med dette.
Derfor har vi forespurgt DBU – om sagen. Især også fordi, at DBU ved egne stævner med unge mennesker selv anvender armbånd til bespisning osv – fx Golden League stævner.
Svaret fra DBU – er at reglerne ikke er slækket på – men at vi som dommere “kan løse” dette på en pragmatisk måde.
= LÆS SE IGENNEM FINGERNE med at spillere har festival armbånd på.
Det er selvfølgelig ikke optimalt, at vi skal tvinges til at tage den slags beslutninger selv, fordi reglerne burde håndhæves ens og tydeligt – og især fordi DBU selv arrangerer stævner med armbånd og dermed “omgås” deres eget regelsæt.
MEN NU ER BESKEDEN givet videre – at vi dommere løser dette “pragmatisk” og derfor lader spillerne spille med armbånd til festival, hvis dette ikke ligefrem vurderes som farlige.
Svar indsat fra lovgruppen DBU modtaget 8/7 2017
Kære Leif på vegne af DFU,
Tak for din mail, som vedrører to af de klassiske spørgsmål – så vi kommer med to af de klassiske svar.
Omkring de flytbare mål kan vi fra fodboldlovgruppens side ikke komme med yderligere konkrete anvisninger end dem, som vi allerede har sat ind bagest i lovbogen (i den aktuelle udgave på side 95). Fodboldloven giver i § 5 den enkelte dommer i den enkelte kamp muligheden for at vurdere en lang række forhold, herunder banens beskaffenhed, og den ret – herunder at vurdere, om noget er farligt eller ej – kan hverken vi eller nogen andre tage fra ham. Er banen eller dens rekvisitter efter dommerens skøn til fare, kan man ikke afvikle kampen, medmindre der kan fremskaffes andre mål, eller de eksisterende kan lovliggøres på stedet. Spillernes sikkerhed er til enhver tid det primære.
Vi bliver også fra tid til anden fra fabrikantside bedt om at ’autorisere’ diverse materiel, herunder fodboldmål, og gør det af samme grund principielt aldrig. Ting kan blive slidt og få skarpe kanter, et helt korrekt udformet mål kan blive fejlmonteret osv., så det er den enkelte dommer, der må vurdere det, som han møder, i relation til kravene på side 95.
Omkring stævnearmbåndene har vi et lidt andet problem. De er principielt at regne for smykker og må som sådan ikke bæres. På den anden side kan vi jo heller ikke have spillere til at gå rundt en uge uden mad, fordi de ikke bærer armbåndet. I disse undtagelsessituationer opfordrer vi dommerne til at udvise sund fornuft som i alle andre forhold omkring en fodboldkamp – konkret at vurdere farligheden ved de pågældende armbånd. Det kan f.eks. gøre en stor forskel for farligheden, om armbåndet sidder rimelig stramt, eller det er monteret så løst, at andre spillere kan få fingrene ind i det, for nu bare at nævne en enkelt situation.
Problemet er ikke ukendt, og vi har bl.a. tidligere på året været i dialog med DBU-J (Jakob Bille) omkring det.
Men igen den samme løsning: den enkelte dommer i den enkelte kamp må vurdere og afgøre ud fra samme bevæggrunde som anført ovenfor. Og for at der ikke skal herske tvivl – i almindelige turneringskampe, hvor armbåndet ikke har nogen yderligere funktion, er det ubetinget forbudt at bære det. Det er alene stævneproblematikken og spørgsmålet om bespisning, som her kan føre til en lidt blødere udlægning af lovteksten.
Også herfra de bedste ønsker for sommeren – hvis den kommer…
Mange hilsener
- Fodboldlovgruppen
Jan Carlsen
Formand