Dommernyt

Udgivet 07.02.2025

DOMMERNYT
Kære fodbolddommer   Dommernyt er endnu engang på banen, og denne gang med nyt om mulighed for videreuddannelse, et særligt seminar og dommervagtens åbningstider.   God læselyst.
FÅ OVERBLIKKET OVER DOMMERKVALIFIKATIONEN     – Hvad betyder dommerkvalifikation og hvilken betydning har det for mine kampe?   Det spørgsmål bliver stillet til DBU Jyllands dommerafdeling fra tid til anden.   Dommerkvalifikation refererer til den klassifikation og niveauopdeling, der anvendes til at tildele dommere forskellige typer af kampe baseret på den indrangering, man har. Man kan sige, at det i bund og grund viser sammenhængen mellem serierækkerne og ungdomsrækkerne.   Herunder kan du se et skema, der illustrerer, hvilke rækker der svarer til hinanden, og som dermed kan hjælpe med at forstå den strukturerede tilgang til dommerkvalifikation, og hvad den har af betydning for dintildeling af kampe tildeling af kampe.    
HUSK SÆRLIGT SEMINAR FOR FODBOLDDOMMERE    
Du har tidligere modtaget en mail med en invitation til et årligt dommerseminar i din nærregion i et nyt og spændende format.   Seminaret har sammensat et program dedikeret til at styrke dine kompetencer, udvide dit netværk og sikre din faglige udvikling som dommer. Både elite- og breddeinstruktører vil undervise i følgende tre emner:   ·        Fortolkning af udvalgte situationer ved brug af videoklips (gruppearbejde) ·        Teoretisk træning i Fodboldloven og tilbagemelding på resultatet af e-learningøvelse ·        Inspirerende oplæg om årets tema: “Konflikthåndtering”   Deltagelse tæller som obligatorisk teorigennemgang   Din deltagelse tæller som deltagelse på ”obligatorisk teorigennemgang”, der alternativt skal gennemføres på et senere tidspunkt, hvis man er forhindret.   Seminaret bliver afholdt i samarbejde med divisions- og superligaklubberne, og derfor foregår de særlige seminarer i unikke rammer på nogle af landets bedste stadions.   Der bliver afholdt i alt otte seminarer på tværs af Jylland, og du kan tilmelde dig på denne side.   Alle arrangementerne er gratis og foregår fra kl. 17.00-22.00 inkl. spisning. Indregistrering foregår fra kl. 16.30 på dagen.   Bemærk i øvrigt, at der blandt alle fremmødte og ved hvert seminar, bliver udloddet en landsholdstrøje.   DOMMER: SE DINE MULIGHEDER FOR VIDEREUDDANNELSE    
Vil du gerne blive en endnu bedre fodbolddommer og lære, hvordan du finder dig godt til rette i rollen? Eller vil du uddanne dig, så du kan blive påsat kampe på højere niveau?   Uanset hvad der driver dig, kan du dygtiggøre dig på DBU’s videreuddannelseskurser for dommere. Du får blandt andet gode råd til kommunikation, konflikthåndtering og undervisning i, hvordan du udvikler dig som leder.   Du kan også videreuddanne dig til linjedommer.   Her finder du alle aktuelle kurser, og du kan læse om optagelseskrav og indhold ved at følge linket til hvert kursus.   DBU Jylland afholder et dommerkursus kun for piger og kvinder    
DBU Jylland har tidligere haft god succes med at lave et dommergrundkursus kun for piger og kvinder.  Netop sådan et kursus er igen blevet programsat, og dermed er der igen en unik mulig, som pige eller kvinde for at blive fodbolddommer i fællesskab med andre af samme køn.   Så kender du en pige eller kvinde, for hvem det kunne være en gamechanger i forhold til at uddanne sig som fodbolddommer, så gør dem endelig opmærksom på den særlige mulighed.   Dommergrundkurset foregår den 1. og 2. marts i Vrå Idrætscenter, og de 20 pladser afsættes efter først til mølle-princippet.   Her kan du læse meget mere om det særlige dommergrundkursus.   DOMMERVAGTENS ÅBNINGSTIDER FØLGER FODBOLDENS AKTIVITETSNIVEAU    
Dommervagtens åbningstider er tilpassede, så de matcher det aktivitetsniveau, der er på de jyske fodboldbaner.   Derfor bliver der også snart skruet op for antallet af timer, hvor den særlige telefon er bemandet.   Telefonen kan benyttes i de særlige tilfælde, hvor en klub eller dommer er ude med en (for) sen aflysning eller står med andre pludseligt opståede afbud eller kampflytninger.   Du kan finde kontaktinformationerne, og åbningstimerne, lige
her
.   FYSISK TEST, OBLIGATORISK TEORIGENNEMGANG OG DE KOMMENDE DOMMERSEMINARER    
I forbindelse med de kommende dommerseminarer der afvikles i februar og marts måned, har vi modtaget nogle spørgsmål omkring sammenhængen mellem seminarerne og den obligatoriske teorigennemgang.   Som det fremgår i teksten omkring de særlige otte seminarer, vil deltagelse give et kryds for deltagelse i den obligatoriske teorigennemgang. Hvis man som dommer ikke deltager i seminarerne, skal man gennemføre den obligatoriske teorigennemgang på den sædvanlige måde i sommerperioden.   Lovændringerne bliver fremover adskilt fra den obligatoriske teorigennemgang, men ændringerne bliver dog præsenteret sammen med den obligatoriske teorigennemgang ved arrangementerne i dommerklubberne. Lovændringerne vil fremover blive tilgængelige som webinar, så alle har mulighed for at få indsigt i dem.   Nærmere detaljer vedrørende obligatorisk teorigennemgang, teoritest samt fysisk test bliver informeret ud på et senere tidspunkt.   Yderligere spørgsmål rettes til Line-Maria Rasmussen, dommer HR-koordinator, lira@dbujylland.dk
Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.