Sønderjysk Fodbolddommerklub anbefaler deres dommere ikke at dømme senior kampe for Sønderborg Boldklub/SUB Sønderborg Inter.

Udgivet 6/12 2019

Vi har modtaget fra DFU og fra Sønderjysk Fodbolddommerklub disse skrivelser nedenfor ( DER ER MEGET TEKST).

Det korte men vigtige referat fra disse kommer her:

Sønderjysk Fodbolddommerklub anbefaler deres dommere ikke at dømme Fodboldklubben Sønderborg Boldklub/SUB Sønderborg Inter seniorkampe. Dette skyldes, at der har været mange voldsager, handlingsplaner, observatører tilkoblet, linjedommere til kampe i serie 3 og 4 kampe, møder med klubbens ledelse osv. – og selv om dette har været forsøgt over de sidste mange år – så sker der åbenbart ikke en forbedring.

Det som har fået ”dråben” til at flyde over var en episode i lørdags, hvor der blev nikket en skalle til en ung official/dommer i futsals kamp – og efterfølgende har DBUs disciplinærudvalg ”kun” valgt en karantæne til spillerene og ikke udelukkelse af holdet.

Derfor har Sønderjyske fodbolddommerklub valgt ikke at sende dommere til klubbens kampe.  (læs mere nedenfor – hvorfor)

Det har DBU så valgt at løse ved at forsøge påsætning af dommere fra andre dommerklubber udenfor området UDEN at fortælle de pågældende dommere, at der er tale om en ”problemklub” og at Sønderjyske ikke vil stille dommere.

Derfor videregiver vi helt naturligt opfordringen fra dommerklubben om ikke at dømme den pågældende klubs seniorkampe – indtil der er fundet en acceptabel løsning med klubben, DBU og ikke mindst vores kollegaer.

Indsat nedenfor – den lange mail fra DFU og fra Sønderjysk Fodbolddommerklub

Mail fra DFU..

DFUs bestyrelse har de seneste dage været i dialog med Sønderjydsk Fodbolddommerklub og DBU Jylland omkring situationen omkring Sønderborg Boldklub.

DFUs bestyrelse vil bede jer håndtere situationen i forhold til jeres medlemmer som beskrevet i det følgende.

Sønderjydsk har anbefalet sine medlemmer ikke at dømme kampe, hvor seniorhold fra Sønderborg Boldklub indgår. Vi forstår, der gennem mere end 5 år hyppigt har været særdeles vanskelige forhold for dommerne – med trusler, klager og ubehagelige oplevelser. Sønderjydsk dommerklub har udmeldt anbefalingen efter en voldsepisode, hvor en af klubbens unge dommere endte på skadestuen efter vold fra en af spilerne – og hvor tilskuere tilsyneladende også angreb udeholdet.

DFUs bestyrelse har – med sit kendskab til hele situationen – forståelse for dommerklubbens udmelding. Dommerklubben var forud for udmeldingen i dialog med DBU Jylland.

Vi erfarer, dommerne i dommerklubben har fulgt dommerklubbens opfordring – og en del havde vist allerede inden meldt fra til klubbens kampe. DBU Jylland har derfor påsat – eller forsøgt påsat – dommere til klubbens kampe med dommere fra andre dommerklubber.

Vi vil gerne pointere, det er en enkelte dommer, der afgør, om han ønsker at dømme kampe, hvor Sønderborg boldklub medvirker. Denne beslutning skal dommeren kunne tage på et fuldt oplyst grundlag.

Vi har erfaret, DBU Jylland indledningsvis har påsat dommere uden at informere dem om årsagen hertil eller situationen omkring Sønderborg boldklub. Vi har i går tilskrevet DBU Jylland således:

DFU finder det uacceptabelt, at DBU påsætter dommere uden at informere dem fyldestgørende om situationen og risiciene. Dette er efter DFU’ s opfattelse ikke at prioritere dommernes sikkerhed, men kan opfattes som et urimeligt forsøg på at få kampe dømt og reelt holde dommere hen i uvidenhed med det formål at få afviklet kampene. 

Vi har været i mundtlig dialog med DBU Jylland herom inden kampene blev påsat med den klare besked, at dommerne skal informeres. Vi har gentaget dette mundtligt i går eftermiddags. Vi har nu modtaget besked fra DBU Jylland, at man orienterer dommerne ved påsætningen. Det er vi naturligvis tilfredse med.

Intet kan gå foran dommernes sikkerhed, hverken klubmæssige, turneringsmæssige eller politiske interesser. Dette har DFU også fastslået i DFU mod 2023.

Uagtet DBU nu også informerer vil vi bede jer sikre, dommere der påsættes kampe, hvor Sønderborg Boldklub seniorhold medvirker, er bekendt med anbefalingen fra Sønderjydsk Fodbolddommerklub.

Dommere, der ikke ønsker at dømme disse kampe må og skal ikke føle sig presset hertil, men skal trygt melde afbud til DBU Jylland med kopi til dommerklubben. Dommere, der måtte tage den beslutning at dømme kampene skal naturligvis gøre det – også uden nogen form for represalier fra dommerklubben og kolleger.

Tak for jeres hjælp i denne heldigvis meget sjældne situation.

venlig hilsen

DFUs bestyrelse

Tore Østergaard 

Formand | DFU | Danske Fodbolddommere

E-mail: formand@danskefodbolddommere.dk

mobil:+45 42633467

Web: www.danskefodbolddommere.dk

MAIL fra Sønderjysk Fodbolddommerklub

Til følgende dommerklubber

Sønderjydsk

Sydvestjysk

Sydøstjysk

Vejle

Horsens

God morgen.

DFUs bestyrelse har de seneste dage været i dialog med Sønderjydsk Fodbolddommerklub og DBU Jylland omkring situationen omkring Sønderborg Boldklub.

DFUs bestyrelse vil bede jer håndtere situationen i forhold til jeres medlemmer som beskrevet i det følgende.

Sønderjydsk har anbefalet sine medlemmer ikke at dømme kampe, hvor seniorhold fra Sønderborg Boldklub indgår. Vi forstår, der gennem mere end 5 år hyppigt har været særdeles vanskelige forhold for dommerne – med trusler, klager og ubehagelige oplevelser. Sønderjydsk dommerklub har udmeldt anbefalingen efter en voldsepisode, hvor en af klubbens unge dommere endte på skadestuen efter vold fra en af spilerne – og hvor tilskuere tilsyneladende også angreb udeholdet.

DFUs bestyrelse har – med sit kendskab til hele situationen – forståelse for dommerklubbens udmelding. Dommerklubben var forud for udmeldingen i dialog med DBU Jylland.

Vi erfarer, dommerne i dommerklubben har fulgt dommerklubbens opfordring – og en del havde vist allerede inden meldt fra til klubbens kampe. DBU Jylland har derfor påsat – eller forsøgt påsat – dommere til klubbens kampe med dommere fra (nogle af) jeres dommerklubber.

Vi vil gerne pointere, det er en enkelte dommer, der afgør, om han ønsker at dømme kampe, hvor Sønderborg boldklub medvirker. Denne beslutning skal dommeren kunne tage på et fuldt oplyst grundlag.

Vi har erfaret, DBU Jylland har påsat dommerne uden at informere dem om årsagen hertil eller situationen omkring Sønderborg boldklub. Vi har i går tilskrevet DBU Jylland således:

DFU finder det uacceptabelt, at DBU påsætter dommere uden at informere dem fyldestgørende om situationen og risiciene. Dette er efter DFU’ s opfattelse ikke at prioritere dommernes sikkerhed, men kan opfattes som et urimeligt forsøg på at få kampe dømt og reelt holde dommere hen i uvidenhed med det formål at få afviklet kampene. 

Vi har været i mundtlig dialog med DBU Jylland herom inden kampene blev påsat med den klare besked, at dommerne skal informeres. Vi har gentaget dette mundtligt i går eftermiddags.

Intet kan gå foran dommernes sikkerhed, hverken klubmæssige, turneringsmæssige eller politiske interesser. Dette har DFU også fastslået i DFU mod 2023.

Vi håber, DBU Jylland idag og fremover informerer dommerne, der påsættes Sønderborg boldklubs seniorkampe, såfremt DBU Jylland i nuværende situation fortsat påsætter til disse kampe. 

Vi vil bede jer sikre, dommere der påsættes kampe, hvor Sønderborg Boldklub seniorhold medvirker, er bekendt med anbefalingen fra Sønderjydsk Fodbolddommerklub.

Dommere, der ikke ønsker at dømme disse kampe må og skal ikke føle sig presset hertil, men skal trygt melde afbud til DBU Jylland med kopi til dommerklubben. Dommere, der måtte tage den beslutning at dømme kampene skal naturligvis gøre det – også uden nogen form for represalier fra dommerklubben og kolleger.

Tak for jeres hjælp i denne heldigvis meget sjældne situation.

venlig hilsen

DFUs bestyrelse

Tore Østergaard

Formand | DFU | Danske Fodbolddommere

E-mail: formand@danskefodbolddommere.dk

mobil:+45 42633467

Web: www.danskefodbolddommere.dk


Fra: Holger Martensen <H.Martensen@stema-shipping.dk>
Sendt: 1. december 2019 11:11
Til: risbo84@mail.dk <risbo84@mail.dk>; formand.sydoest@gmail.com <formand.sydoest@gmail.com>; ‘formand@danskefodbolddommere.dk‘ <formand@danskefodbolddommere.dk>
Cc: bjh@4bconsult.dk <bjh@4bconsult.dk>; Bent Nitz <lauben@privat.dk>; Benny Nymark Andersen (bennynymark@gmail.com) <bennynymark@gmail.com>; ‘jens.biel@me.com‘ <jens.biel@me.com>; Lars Toldbod <toldbod@privat.dk>
Emne: VIGTIG INFO – Sønderborg Boldklub/SUB Sønderborg Inter

God morgen

1.12.2019

Til : Sydvestjysk Fodbolddommerklub

Til : Sydøstjysk Fodbolddommerklub

Til : DFU

Cc : bestyrelsen Sønderjydsk Fodbolddommerklub

Sønderjydsk Fodbolddommerklub har sendt nedenstående mail ud til samtlige medlemmer. Vi har vurderet at vi ikke længere kan føle os trygge når vi dømmer kampe hvor Sønderborg Boldklub er part

( Sønderborg Boldklub har tidligere optrådt under flg klubnavne : Sønderborg Inter og SUB Sønderborg Inter ).

Jeg tænker indholdet taler for sig selv , ellers bare spørg retur …  Grunden til vi også orienterer de ’nærmeste’ dommerklubber er åbenlys… kan DBU Jylland ikke finde dommere i det sønderjyske søger de vel

længere vest-nord og øst på…

Med venlig hilsen

Sønderjydsk Fodbolddommerklub

-bestyrelsen-



——– Oprindelig meddelelse ——–
Emne: VIGTIG INFO – Sønderborg Boldklub/SUB Sønderborg Inter
Fra: Jens Biel 
Til: Jens Biel 
CC: 

Gode kolleger – kære venner,

Som en del af jer er orienteret om, har vi igen oplevet en fodboldklub fra den værste side og desværre har den dårlige opførsel fra klubben nået nye højder. Efter slutfløjtet i en Futsal kamp, spillet i Broager i 1 .Division Vest mellem Broager UI og Sønderborg Boldklub, nikkede en spiller fra udeholdet en skalle til den ene official ved dommerbordet. I tumulterne der fulgte blev en spiller fra hjemmeholdet slået i ansigtet af en tilskuer fra Sønderborg. Personen ved dommerbordet der blev overfaldet, blev efterfølgende kørt til skadestuen og ligeledes blev episoden politianmeldt. Sagen kører nu som en voldssag, så forhåbentlig tildeles overfaldsmanden senere en passende straf.

Sønderjydsk Fodbolddommerklub blev hurtigt informeret om det skete, af de to påsatte dommere. Ligeledes er indberetning indsendt til DBU Jylland og selvfølgelig blev DFU orienteret om sagen.

Dommerbordet ved den pågældende kamp var bemandet med to unge medlemmer af dommer klubben. Martin Widding og Nikolai Petersen brugte en fredag aften på deres store hobby ”fodbolden”. For Nikolai endte aftenen så desværre med en tur på skadestuen, med mistanke om en brækket næse. Dommerklubben talte flere gange i løbet af weekenden med Nikolai og noget af det første han sagde var  – citat –  ”Jeg ønsker IKKE, at dømme kampe hvor Sønderborg Boldklub er part”. Vi har ikke talt med Martin endnu, men tænker holdningen er den samme.

Som nævnt blev der selvfølgelig sendt indberetning til DBU Jylland. Disciplinærudvalget har efterfølgende idømt spilleren der overfaldt Nikolai, karantæne til og med 31.12.2020. Bortset fra at rose fodboldklubben for den måde den har håndteret sagen internt på, er der ikke sket mere i sagen per dags dato. Vi har selvfølgelig orienteret DBU Jylland om vores bekymringer over dommernes sikkerhed, når de er involveret i kampe med Sønderborg Boldklub (tidligere Sønderborg Inter og SUB Sønderborg Inter), men udover en opringning fra DBU Jyllands dommerudvalg i går aftes til formanden, er der ikke sket noget som helst. Under samtalen blev det som løsning foreslået, at der fremadrettet, ved Sønderborg B’s hjemmekampe kunne være ledere fra klubben, med gule veste tilstede. Dette var ikke noget vi kunne være med til. Vi har med jævne mellemrum, haft dårlige oplevelser og sager med Sønderborg klubben. I løbet af de seneste 8 – 10 år, har vi deltaget i møder, lavet handlingsplaner, aftalt tiltag – men, vi har bare oplevet at det koger op igen – og igen – og igen. Fodboldklubben gør ikke noget ved det – DBU Jylland gør ikke noget ved det, i hvert fald ikke noget der stopper fodboldklubbens dårlige opførsel. I flere tilfælde er sagen blevet vendt på hovedet, så det er endt med, at dommerklubben og den pågældende dommer er blevet skældt ud. Et friskt eksempel er fra slutningen af oktober – ”En af klubbens meget, meget rutinerede indplacerede dommer – der ligeledes er udvikler – indberetter Sønderborgborg Boldklubs opførsel i en serie 4 kamp. Sønderborg holdet optrådte meget provokerende og direkte hånende overfor dommeren. Alt sammen behørigt, nøgternt og neutralt indberettet. DBU Jyllands disciplinærudvalg endte med, at skælde ud på dommeren og rose fodboldklubben. Kun Sønderborg Boldklub blev hørt i sagen, før der blev truffet afgørelse” !!!! Dommerklubben har selvfølgelig protesteret og venter her også på svar fra DBU Jylland. Den pågældende dommer overvejer stadig, om han egentlig har lyst til at fortsætte som dommer og udvikler. En ting er sikker; kampe med Sønderborg Boldklub vil han ikke påsættes længere.

Vi har i dommerklubbens bestyrelse gennem tiden, brugt uendeligt med tid på Sønderborg klubben uden resultat og vi er nu nået dertil, hvor vi ikke ser anden udvej end, at anbefale vore medlemmer, altså jer dommere, at vi IKKE dømmer kampe, hvor Sønderborg Boldklub er part.

Der kan simpelthen ikke garanteres for sikkerhedenVi er i Sønderjydsk Fodbolddommerklub som bekendt meget optaget af, at vores medlemmer har de bedste vilkår, samt at sikkerheden, når vi dømmer kampe, er tilstede. Det føler vi ikke er opfyldt med den pågældende fodboldklub.

Det skal være sjovt at være dommer!!! 

Bestyrelsen i Sønderjydsk Fodbolddommerklub er selvfølgelig klar med yderligere oplysninger og vejledning, især hvis man er i tvivl om, hvordan der meldes fra til en bestemt klub.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen

Sønderjydsk Fodbolddommerklub

Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.