Efterløn og fodbolddommer sag anket

Information fra DFU modtaget 19/12 2017

Sag om dommernes omkostningsgodtgørelse og mulighed for at dømme som efterlønner / ledig er nu anket

I det tidligere forår vurderede en a-kasse, at dommergodtgørelsen, der jo betegnes som en skattefri omkostningsgodtgørelse, er lønindkomst. Denne vurdering betød træk i både efterløn og understøttelse. Sagen blev omgående anket – og Dansk Idrætsforbund involveret. Ankeinstansen har behandlet sagen og ikke overraskende meddelt, at omkostningsgodtgørelsen ikke er løn og dermed ikke skal modregnes. Det er vi selvfølgelig tilfredse med. Men samtidig meddelte instansen meget – nærmest ekstremt – overraskende, at man som dommer ikke kan udføre frivilligt arbejde, som det jo er at dømme, medmindre man trækkes i timer i understøttelsen. Dette begrundes med, at DBU og dermed idrætsorganisationer i det hele taget ikke er almennyttige…..

Der synes at være tale om en instans, der ”har tabt sutten” (undskyld udtrykket), og det er jo en bombe under hele idrætslivet og det frivillige princip i Danmark. Sagen er jysk. Bent Clausen, der er formand i DBU Jylland er næstformand i DIF. Sagen føres nu videre af DIF til den højeste ankeinstans. Vi er meget glade for det fokus og samspil, vi har oplevet fra DBU og DIF i denne sag.

Mere nyt følger – så snart der er flere informationer fra DFU.

Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.