Nye regler pr. 1/7- foreløbelig update – fra dommerklubben og DBU

Vi har netop startet sommerferien med et brag af en overraskelse.
De nye regler, som er indført fra EM turneringens start – og som gælder i Elite (Superliga osv) pr. 1/7 viser sig til alles overraskelse også at gælde samtlige fodbolddommere i Danmark.

Det betyder derfor, at vi har travlt med at skulle lære reglerne at kende.
Det eneste vi ved lige nu er en powerpoint, som er modtaget – og som du kan læse ved at klikke her.

Derudover har DBU sendt et informationsbrev ud til alle formænd i dommerklubberne for at få “aktiveret” og infomeret alle dommere.

Brevets indhold er nævnt nedenfor – og det er alt, hvad vi ved om, hvad som skal ske. Hovedorganisationen DFU er selvfølgelig også i fuld gang med at sikre, at vi får den “rette” uddannelse – og ikke bliver taget på “sengen” med reglerne. Mere information følger selvfølgelig hurtigst muligt.

Vi har i Vejle Fodbolddommerklub allerede kontaktet DBU og ønsket, at et af de 7-8 kursus, der afholdes om de nye regler i august måned vil blive afholdt sammen med vores opstartsmøde, så vi ikke skal “afsted” 2 gange indenfor en uge. Så få endelig tilmeldt dig opstartsmødet.Skærmbillede 2016-06-25 kl. 13.44.06


Baggrund
Som du sikkert er bekendt med udsendte FIFA i maj de nye regler som er gældende for alle medlemslande den 1. juli 2016 – de samme regler er allerede implementeret til EM, det har også været beskrevet i medierne. I går  har DBU’s lokalunioner offentliggjort denne nyhed http://www.dbujylland.dk/Nyheder/2016/Juni/Ny-fodboldlov omkring implementeringen af de nye regler. Når det først offentliggøres nu skyldes det at der har været arbejdet på at få lov først at indføre regelændringerne pr. 1. januar 2017 for breddefodbolden. Dette ønske fordi det er en kæmpe opgave at nå at uddanne 3000 breddedommere i sommerferien og fordi DBU’s lovgruppe kun har haft kort tid til at behandle regelændringerne.
 
Både pga. at FIFA ikke tillader udskydelse og partiske grunde kan dette ikke ske og derfor indføres reglerne pr. 1. juli 2016 også for breddefodbolden
 
Hvad nu?
Derfor står vi i den situation at vi skal klæde dommerne bedst muligt således de har det bedste forudsætninger til at kunne dømme efter de nye regler og det er her vi skal bruge din og din dommerklubs hjælp. Nedenfor finder du den plan der er lavet til information af både dommere men også fodboldklubber. Vi er i sommerperiode og vi er afhængig af frivillige kræfter derfor har vi fundet frem til følgende plan:
 
·           I næste uge modtager alle dommere informationen om at de skal dømme efter nye regler pr. 1 juli 2016.
·           Umiddelbart efter modtager alle dommere et hæfte der indeholder følgende:
o   beskrivelse og uddybning af de regelændringer som DBU’s lovændringer finder væsentlige
o   beskrivelse af samtlige ændringer og præciseringer
o   hæftet udsendes elektronisk
·           Primo august udkommer den nye lovbog – der trykkes mere end 3.000 eksemplarer således at alle dommere vil kunne få et eksemplar
·           I uge 33 og 34 vil der i Jylland blive oprettet en 7 til 8 hold hvor dommere kan få fortolket de nye love – undervisning som i kender det til obligatorisk teoriundervisning. Vi vil rigtig gerne have at så mange som muligt deltager, men husk det er frivilligt.
 
Hvis der opstår udfordringer med fortolkninger mv vil der hen over sæsonen blive udarbejde mere materiale.
 
Det er målet at alle dommere får informationerne om regelændringerne, at alle dommere sætter sig ind i reglerne – enten selv eller til fysisk undervisning, at alle dommere fra august og frem til sæsonstart 2017 får et eksemplar af den nye lovbog.
 
Hvad vil vi gerne have hjælp til:
·           Sikre at alle dommere kender til at der er nye regler pr 1. juli 2016. Du er velkomment til at lave opslag på hjemmesiden eller sende mails om ovenstående til dine medlemmer
·           Være med til at opfordre de dommere til at komme på de fysiske kurser – især de dommere der måske har svært ved selv at sætte sig ind i lovstof. Bemærk der er ikke mødepligt, men vi vil gerne have holdene fyldt op
·           Være med til frem mod sæsonen at uddele den nye lovbog til medlemsmøder, arrangementer mv. Lov bøgerne sendes til dommerklubben eller den repræsentant der er ud
·           Stille en mand til rådighed til at dommere uden medlemskab af en dommerklub kan hente bogen hos denne (den skal ikke sendes pr. post eller andet)
·           Give feedback hvis i mener vi i løbet af sæsonen oplever at dommerne mangler mere uddannelse.

admin-ajax-3

Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.