Facebook, Twitter og andre sociale medier


Artikel opdateret 23/2 2022

Vejle fodbolddommerklubs egne lukkede Facebook gruppe har følgende link/adresse:
https://www.facebook.com/groups/vejledommer
Den er åben kun for medlemmer af dommerklubben.

Alle dommere under DFU er naturligvis velkomne til at kommunikere offentligt – såvel på Facebook, Twitter som andre sociale medier. Du bør dog huske på, at internettet er specielt sprængfarligt, da budskaber på skrift meget ofte virker anderledes end det talte ord. Ironi bliver ofte misforstået, og kommentarer kan få ting til at udvikle sig i en helt anden retning end forventet.

Facebook er offentlig, men der hviler et stort ansvar hos den enkelte dommer, på at holde debatten sober og saglig. Skriv aldrig noget negativt om dine kolleger – har du noget, du vil sige, så ring til vedkommende og giv en saglig og konstruktiv feedback.

Skriv aldrig om hold, spillere eller lignende. Som dommere skal vi værne ekstra meget om vores integritet, og har du forholdt dig på skrift til konkrete spillere, trænere eller hold, så vil man med rette kunne anfægte din uvildighed. Især talenter skal tænke over, at selvom Superligaen virker fjernt fraserie 3, så glemmer internettet aldrig, og en dum kommentar kan år efter sætte en stopper for enlovende dommerkarriere.

Ligesom på banen skal dommerne gå forrest med en god tone, så tænk dig gerne om en ekstra gang, og stil dig selv spørgsmålet:

Er det virkelig nødvendigt at skrive det, jeg er i gang med lige nu, eller skal jeg lige sove på det?


 

Lukket for kommentarer.